Skip to content

Archive for

Jeg skar – dybt

Michala Kit finder ro og velvære ved at skrive digte, spille guitar og synge. Noget, som hjælper hende med at fokusere på de positive ting i livet. Foto: Berit Vinther Bredahl.

Michala Kit finder ro og velvære ved at skrive digte, spille guitar og synge. Noget, som hjælper hende med at fokusere på de positive ting i livet. Foto: Berit Vinther Bredahl.

Afmagt, lavt selvværd og et behov for kontrol er noget af det, som karakteriserede Michala Kit hverdag igennem mange år. At skære i sig selv med et barberblad var den eneste udvej for at dulme en ubeskrivelig psykisk smerte.

 

Af Berit Vinther Bredahl.

Det var ved at være sidst på dagen en sen september måned. Michala Kit sad inde på sit værelse. Tankerne kørte rundt i hovedet hele dagen. Tanker, som var svære at placere. Det føltes, som om de var låst fast i kroppen. Ubehaget var så intenst, at det kunne mærkes i enhver blodåre. Desperationen var tiltagende. Der var kun én udvej.  Hjælpen fandtes i det skarpe barberblad, som var gemt bagerst i mobiltelefonen.

Det dulmede at skære i underarmene med barberbladet, og var som en hjælpende hånd. Smerten fjernede fokus fra tankerne, der fløj rundt i hovedet. Men følelsen af at være kommet ud på et sidespor var samtidig tiltagende. Noget som Michala Kit heldigvis indså nogle uger efter hun havde skåret i sig selv, og derfor gik ud i køkkenet for at bede sin mor om hjælp.

”Jeg glemmer aldrig det udtryk min mor havde i ansigtet, og den ydmygende følelse, det var at sidde med åbne og betændte sår på underarmene ind over en balje med sprit, imens min mor kørte på apoteket efter mere bandage”, siger Michala Kit med tristhed i stemmen.

Michala Kit er i dag 21 år gammel, og har ikke skåret i sig selv i 5 år. Hun har fået hjælp hos en psykolog, er parat til at fortælle sin historie, og virker allerede som en moden kvinde i 30’erne.

 

Starten på et psykisk kaos

Michala Kit startede som 12 årig med at skære i sig selv med en sløv kniv. Hun hentede inspiration fra filmen ’Thirteen’, hvor hovedperson har det svært, og begynder at skære i sig selv.

Michala Kit voksede op alene sammen med sin mor, som gjorde alt hvad hun kunne for at hendes datter skulle få en tryg opvækst. Michala Kit følte dog ofte ikke, at hun passede ind i de trygge rammer, og følte sig ofte forkert tilpas.

Mørkmalede øjne, sort tøj, viltert hår og kridhvid hud var især noget, som prægede hende i årene, hvor det at skære i sig selv var mest fremtrædende. Samtidig med en manglede tro på sig selv og om hun var god nok, som hun var, kæmpede Michala Kit også med alle de følelser, der kan rase i en teenagers krop.

”For mig blev det som et dagligt fix at skære i mig selv. Jeg gjorde det i skolen, hjemme på værelset eller på gåture om aftenen”, husker hun.

Noget af det, som har påvirket hende meget i barndommen var savnet af hendes far.  Da hun var 4 år gammel flyttede hendes mor og far fra hinanden. Årsagen til bruddet mellem hendes forældre havde ikke noget med hende at gøre. Dog havde hun en stærk følelse af, at det var hende, som faderen havde forladt. Det påvirkede hende meget i de efterfølgende år.

 

Selvskade, som bliver opdaget

Det var en anden elev, som fortalte deres lærer at Michala Kit skar i sig selv. Eleven havde set nogle friske sår ved siden af svedbåndene og armbåndene, som var en del af den daglige påklædning hos Michala Kit. Læreren gav hende et ultimatum.

”Jeg havde to valg: Enten ville min lærer sige det til mig mor, eller jeg kunne selv gøre det. Da jeg ikke ville have, at min mor skulle høre det fra en fremmed, fortalte jeg hende det selv. Jeg satte mig ned i køkkenet med hende, og sagde jeg havde noget vigtigt at fortælle hende. Da jeg ikke kunne sige et eneste ord, hev jeg bare op i trøjen, viste hende alle mine ar, hvorefter hun brød hulkende sammen”.

Det faktum, at det nu var blevet opdaget var enormt hårdt for Michala Kit. Pludselig var der fokus på det. Alle kiggede med et medlidende blik, når hun kom på besøg hos familie og venner. Hun følte sig udsat, udstillet og sårbar. Fordomme mødte hun hos også. Presset blev enormt. Tyngende. Lysten til at skære i sig selv forsvandt heller ikke. Den kunne opstå spontant, hvis der var et eller andet i humøret, som kunne lede hende hen på det.

Hun stoppede i en periode, og startede igen i gymnasiet i 2008. Dog fik hun et tilbageslag, og måtte droppe ud efter to år og valgte derefter at starte forfra.

”At skære i mig selv gav mig en følelse af kontrol, og jeg fik de følelser ud, som jeg ikke kunne tale med andre om. Jeg skadede mig selv, fordi jeg følte jeg lige så godt kunne påføre mig selv smerten, idet jeg intet betød. Jeg skar dybere og dybere, og kunne til sidste ikke mærke noget som helst”. Dér vidste jeg, at jeg var ved at miste kontrollen, fortæller hun.

I 2010 begyndte livet imidlertid at tage en vigtig drejning for hende. Hun startede i gymnasiet igen, hvor hun nu læser i 3G. Med meget stor succes.

 

På rette kurs

Michala Kit lever i dag et liv uden behovet for at skære. Men det betyder ikke, at hun ikke kan føle sig fristet.

”Jeg føler væmmelse omkring det, men kan også godt savne det nogle gange, da det gav mig et holdepunkt i livet”.

Michala Kit har fået nye søskende, efter at hendes mor har giftet sig igen. De har spillet en meget vigtig rolle for hende.

”Jeg er den ældste blandt mine to sammenbragte søskende. Selvom jeg ikke altid har haft lige høje tanker om mig selv, så har jeg altid haft et ønske om at være en god storesøster. Og bare tanken om, at jeg skulle have introduceret det at skære i sig selv til dem, giver mig kvalme”, siger Michala Kit med fasthed i stemmen.

Og hun fortæller, at man skal være klar til at få hjælp for at komme videre. Ellers nytter det ikke noget. Hun føler, at oplevelsen har modnet hende på mange fronter.

”Jeg har fået en erfaring tidligt i livet, jeg trods alt kan bruge til noget. Jeg føler jeg ser anderledes på tingene, glæder mig over de mindre ting i livet, og er kommet meget tættere på min familie, som jeg elsker meget højt”, forklarer hun.

Der er ingen tvivl om, at hvis man tror nok på det, så kan man godt finde den rette kurs igen og se tilbage på ens psykiske kaos som en strøm af erfaringer. Noget, som Michala Kit i høj grad har formået.

 

Fakta

– Michala Kit levede i en årrække efter Emo stilen. Emo står for ’emotional hardcore’ og er en musikalsk sub-genre inden for punk, som kan beskrives som ’punk med følelser’. Ikke alle Emo’er skærer i sig selv, men det er en tendens hos nogle, hvor det at skære i sig selv er et råb om hjælp og et ønske om at få opmærksomhed.

– Michala Kit anbefaler, at man som pårørende til en cutter (som skærer i sig selv) giver vedkommende tid og viser tålmodighed. Det er vigtigt, at man ikke ligger et ubevidst pres på personen, ved at udvise for megen medlidenhed eller være for fordømmende.

– I Michala Kit omgivelser har hun mødt sympati og forståelse, men også fordomme, hån, uvidenhed. Hun håber på, at kunne være med til at skabe mere viden om emnet, og baggrunden for at man kan finde på at skade sig selv.

– Man kan som cutter eller som pårørende til en cutter få anonym rådgivning hos www.livslinien.dk. Telefon: 70 201 201.

 

Artiklen har været bragt på misbrugsportalen.dk d. 6. juni 2013.

 

4 jul 2013